torsdag den 26. april 2012

Asiatisk inspireret salat, med grape og avocado







Så var det mig som stod for aftensmaden i aften, og så skulle der noget lidt sundt på bordet! Salater er altid en god ting. Salater kan variere meget, og det kender jeg, hvis jeg fx skal have aftensmad en aften, og der kommer en kedelig iceberg salat ind på bordet,med nogle enkelte oliven i. Derfor har jeg lavet en lidt mere spændene salat, som har mange forskellige smagsoplevelser. Min salat er en asiatisk-salsa-inspireret salat.
Den passer især godt til kylling og fisk.



Dressing                                                             Desuden
3 pink grapefrugter                                              3 avocadoer
1 spsk. flydende honning                                     1 spsk. let ristede sesamfrø, eller græskarkerner
1-2 tsk. sesam olie                                              1 bundt plukkede koriander, eller basilikum
1 rød, fint hakket chili
salt

Skær grapefrugterne i fileter. Det gøres ved at skære skallen af dem, også den inderste, hvide hinde.
Gør det over en skål så saften ikke går til spilde. Skær grapefrugten i grove terninger.
Rør 2 dl af grapefrugtsaften sammen med honning, sesamolie og chili. Smag til med salt. 

Befri avocadoerne fra skræl og sten, og skær dem i grove terninger.

Rist sesamfrøene på en tør, varm pande- det tager kun ½ minut. 

Vend avocado, grapefrugt dressing og koriander(el. basilikum) sammen. Drys med sesamfrøene, og smag til med salt. Serveres hurtigst muligt.

Håber det smager!  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar